Tag lån og forbrug
En kunstigt oppustet økonomi, er en god betegnelse for den frimarkedsøkonomi de borgerlige hylder.
Borgerlige økonomiske løsningsmodeller, vil øge forbruget i Danmark på bekostning af underbetalte arbejdere i fattige lande, og samtidigt tilsidesætte et hvert håb om social og økologisk bæredygtig handel.
Argumenterne for deres bankpakke, der skulle øge forbruget via investeringer i erhvervslivet, er det rene hykleri, og kontradikterer deres egen politik. Hvorfor ikke give pengene til forbrugeren, så denne selv kunne påvirke det der produceres? I mener måske, at den almindelige borger er for dum til, at vide, hvad han selv har brug for?
Absurditeterne i deres katastrofale kapitalistiske økonomiske systemer, der for at overleve, skal have kunstige indsprøjtninger, doneret af de udbyttede, burde efterhånden være til at få øje på, selv for en borgerlig.
Det burde også være indlysende for alle, at et økonomisk system der er baseret på filosofien, “den enes død, en andens brød”, her tænker jeg selvfølgelig på konkurrenceelementet, der er undergravende for enhver bæredygtig udvikling, og for en humanistisk moral.
Faktisk!!! kan du godt godt have ret. Og jeg er helt enig med dig i dine to sidste linier i dit indlæg
Svar:
Selvfølgelig har jeg ret Valde
Bankpakkerne er et flop – undtagen for bankerne.
Ellers er vi nok ikke heeeeelt enige
I en perfekt verden, der (min påstand) kun findes teoretisk, er økonomi, der langt hen ad vejen baserer sig på planøkonomi den ideelle og en meritokratisk styreform den eneste rigtige.
For at opnå idealsamfundet, og opnå det, så det fungerer, skal det være befolket af idealister, og så meget har jeg lært i mit efterhånden lange liv, at idealister er lige så sjældne som jomfruer på Rådhuspladsen.
Svar:
Så bør vi nok uddanne vores børn, fremfor som nu, at bombarderer dem med reklamer og hjernedødt TV der kun formidler forkvaklede værdier.
Så må en idealistisk jomfru være virkelig unik
p.s. ‘pseudoidealister’ er der nok af, – jeg mener rigtige idealister.
Svar:
Kan vi lige få nogle navne påklistret de to kategorier?
Hæhæ – en idealistisk jomfru skriger når hun får orgasme……….
(Har du nogen navne
)
DU (tror jeg) er en ægte idealist. Selvom vi kan skændes så det fløjter, er det netop grunden til at jeg respekterer dig.
Nu får du ikke mere for den femøre…………………
Svar:
Jeg fiskede nu ikke efter komplimenter, men tak alligevel
Så du er altså accepterende overfor, at jeg overtager verdensherredømmet?
Vi er faktisk meget enige her John, den måde bankerne blev statsstøttet på, er det største vanvid der endnu er præsenteret i dansk politik.
Det er jo utopi at tro på, at notorisk grådige mennesker pludselig bliver samfundsstøtter, som kanaliserer penge ud i reel vækst, når de havde udsigt til at kunne score enorme summer på et helt nedbombet aktiemarked, med passive investeringer.
De store puljer skulle fra start af have været brugt til byggerier i sygehus, skole og ældresektoren. Det havde skabt regulære byggejobs, og været en længe tiltrængt forbedring på et nedslidt offentligt regis.
Svar:
Du er jo blevet socialist
Ja når det gælder visse områder, på andre er jeg meget liberalistisk.
Jeg er ikke blind for de uholdbare nedskæringer der har været i den offentlige sektor, men jeg billiger opstramningen på indvandrerpolitik, og er en stor tilhænger af at præmiere initiativ.
Der skal være ordentlige forhold for alle, men det er for mig at se en naturlig ting, at en ekstra indsats også giver et ekstra udbytte.
Svar:
Dovenskab kunne nok ellers godt bremse det ikke bæredygtige forbrug, til gavn for hele planetens indbyggere. Og hvis indvandrene blev hjulpet til at have de samme muligheder, som dem der har udbyttet deres lande i århundreder, altså os i de vestlige lande, gad de nok slet ikke søger herhen.
Jeg hader dovenskab, men er stor tilhænger af at dem der ikke selv kan får hjælp.
#4 Naturligvis!
Du går vel ind for lidt nepotisme i en snæver vending?
Svar:
Hvis du har ret i din antagelse om min idealisme, kender du nok svaret.
Så du udfordrer min idealisme
#7 Hehe – der var en smiley bagved, John……..
Det betyder i blogverdenen (har jeg lige lært) at man behager at spøge……
Alvorligt talt:
Jeg kan sådan set ikke pille ret meget af det, du ofte siger om samfundets indretning, fra hinanden. Det er rigtigt nok.
Men virkeligheden spiller os et puds ved at være så forbandet virkelig.
Vi har snakket Klein og Friedmann, og jeg har forsvaret (KUN delvist) det monetare system. Jeg kan sgu heller ikke lide det. Det har sige åbenlyse dårligdomme – mange endda, men man kan ikke løbe fra virkeligheden.
Det nytter ikke at pragmatikerne og idealisterne er på nakken af hinanden, for i den sidste ende kan idealisterne holde pragmatikerne til ilden, og pragmatikerne måske bevæge idealisterne til at dyrke realistisk idealisme.
Og jeg tager udgangspunkt i den verden, der er, mens du (synes jeg) tager udgangspunkt i den ideelle verden.
John den stærkes ret vil altid eksistere, uanset hvordan vi vender og drejer det, vil der altid være nogen som udnytter andre, enten ved pykisk, fysisk eller økonomisk overmagt.
Dovenskab er OK så længe den praktiseres med accept af de konsekvenser den medfører. Det jeg hader er dovne folk, som ikke gider yde, men stadig kræver samme goder som de der arbejder for det de gerne vil.
Jeg vælger at undlade at gå ind i en større teoretisk debat vedrørende bedre samfundsmodeller, da de i mine øjne er uigennemførlige.
Jeg kan bare tage mig selv som eksempel. Jeg ville aldrig i større stil dele ud af de få goder jeg har opnået ved at arbejde og fungere indenfor rammerne af det system vi nu engang har. Og mange som har langt større fordele en jeg, vil med garanti heller ikke den vej.
De fleste tilhængere af en global ligestilling, finder du blandt mennesker som ikke har ret stor eller ingen indflydelse på beslutningprocesserne. Derfor er det ikke realistisk at tale om så grundlæggende ændringer, og igen med den menneskelige natur i baghovedet vil det heller aldrig kunne gennemføres.
Tror du realisitsk set, at ved at indføre global politik og ligestilling, at rabiate religiøse kulturer, vil slutte op og dele bord og brød. Samme spørgsmål kan stilles når det drejer sig om diktatorer i lande med meget lavt informations og undervisnings niveau.
Vi er på en klode hvor der findes enorme forskelle i såvel økonomisk som intellektuelt niveau, og en sådan forskellighed vil til alle tider beytde at den kloge narrer den mindre kloge.
Skulle dette billede vende, vil vi højst sandsynligt ende med at den stærke tryner den mindre stærke, og det er sgu ikke et hak bedre.
Den mennekselige natur kan man ikke sådan bare lave om, og jeg har valgt at leve med det, og tage mine chancer i den verden vi nu engang har skabt.
Dermed ikke sagt at der ikke bør skabes forbedringer, men den første betingelse må være at folk selv vil den forbedring.